Indsigelse på kort transaktioner

Hvis dit kort er blevet brugt på en måde, du ikke kan godkende, kan du gøre indsigelse. En indsigelse betyder, at du gør indvending mod en korttransaktion, som er trukket på din konto.

Du skal foretage indsigelse ved at udfylde indsigelsesblanket via dette link. Du viderestilles til Nets hjemmeside, hvor udfyldelsen foretages.

Til brug for oprettelse af indsigelsen, skal du have
kortnummer, CPR.nr. og MitID klar. Vær opmærksom på, at du skal vælge Ringkjøbing Landbobank, selvom du er kunde i Nordjyske Bank.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til udfyldelse af indsigelsen, kan du kontakte vores support hos Nets Supporttlf. 7211 2035 i tidsrum:

Mandag – torsdag       kl. 8:30-16:30
Fredag                            kl. 9:00-16:00

VIGTIGT: Du skal gøre indsigelse hurtigst muligt for at undgå, at din sag bliver forældet.
Iflg. Finansrådets vejledninger er ”hurtigst muligt” senest 14 dage efter, at du er blevet - eller burde være blevet – opmærksom på dit krav.

Som udgangspunkt koster det ikke noget at lave en indsigelse. Hvis banken vurderer, at indsigelsen er uberettiget,
kan du, iht. bankens prisbog, blive opkrævet et gebyr på 300 kr. pr. transaktion, du har foretaget indsigelse mod.

Ofte stillede spørgsmål

  • En anden har misbrugt mit kort - jeg har stadig kortet

    Hvis der er sket hævninger på dit kort, du ikke selv har foretaget eller godkendt, skal du spærre kortet hurtigst muligt – også selvom du stadig har kortet.

    Derefter kan du lave en indsigelse via dette link.

    Spærring af betalingskort
    I bankens åbningstid kan du spærre dit Visa/Dankort og MasterCard på tlf. (+45) 9732 1166.

    Udenfor bankens åbningstid kan Nets kontaktes døgnet rundt:

    Tlf. (+45) 4489 2929 (VisaDankort)

    Tlf. (+45) 4489 2750 (MasterCard)

  • Jeg har mistet mit kort/mit kort er stjålet, og kortet er blevet misbrugt

    Hvis der er sket hævninger på dit kort, du ikke selv har foretaget eller godkendt, skal du spærre kortet hurtigst muligt.

    Derefter kan du lave indsigelse via dette link.

    Spærring af betalingskort
    I bankens åbningstid kan du spærre dit Visa/Dankort og MasterCard på tlf. (+45) 9732 1166.

    Udenfor bankens åbningstid kan Nets kontaktes døgnet rundt:

    Tlf. (+45) 4489 2929 (VisaDankort)

    Tlf. (+45) 4489 2750 (MasterCard)

  • Jeg har ikke modtaget de bestilte varer eller ydelser

    Hvis du ikke får leveret en vare eller ydelse, du har købt på nettet, selvom varen er betalt, skal du først prøve at kontakte forretningen. 

    Hvis du ikke kan få refusion for en rejse til et område, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til, skal du i første omgang kontakte din
    rejseudbyder og undersøge mulighederne for afbestilling. Hvis udbyderen ikke kan tilbyde refusion, en voucher eller et andet ophold, eller hvis du ikke ønsker at acceptere en voucher eller et andet ophold, skal du bede om at få det på skrift.

    Får du ikke det ønskede resultat ud af det, kan du lave en indsigelse via dette link.

  • Jeg har returneret/afbestilt min vare/ydelse, men jeg har ikke fået beløbet retur

    Har du returneret eller afbestilt en vare eller ydelse, men ikke har fået beløbet retur fra forretningen, skal du først prøve at kontakte forretningen.

    Får du ikke det ønskede resultat ud af det, kan du lave en indsigelse via dette link.

    Du kan dog først gøre indsigelse 30 dage efter kreditnotaens udstedelse eller datoen for returnering af varen.

  • Jeg har modtaget en vare, som ikke var som beskrevet (f.eks. kopivare)

    Hvis du får leveret en vare, der ikke lever op til den lovede kvalitet eller er defekt, eller hvis du har købt en service, hvor forretningen ikke overholder de betingelser, som du indgik købet på, skal du i første omgang kontakte forretningen.

    Får du ikke det ønskede resultat, kan du lave en indsigelse via dette link.

    Hvis din vare eller service er købt med et Dankort, kan du ikke gøre indsigelse.

  • Jeg har handlet på en side med misvisende købsbetingelser (f.eks. tegning af abonnement)

    Hvis du har opsagt dit abonnement i overensstemmelse med opsigelsesvilkårene hos firmaet, og beløbet stadig bliver trukket på din konto, skal du først prøve at kontakte firmaet.

    Får du ikke det ønskede resultat ud af det, kan du lave en indsigelse via dette link.

    Er beløbet trukket, før abonnementet er opsagt, kan du ikke gøre indsigelse.

  • Jeg har betalt beløbet på en anden måde, men beløbet er også trukket på mit kort

    Hvis dit kort fx blev afvist, og du i stedet betalte varen med kontanter eller et andet kort, og den første korttransaktion alligevel blev gennemført, skal du først prøve at kontakte forretningen.

    Får du ikke det ønskede resultat ud af det, kan du lave en indsigelse via dette link.

  • Jeg har forsøgt at hæve penge i en pengeautomat, men der er sket en fejl

    Hvis der er sket fejl i udbetalingen fra en pengeautomat, kan du lave en indsigelse via dette link.

  • En forretning har trukket et beløb, og det hævede beløb er ikke det rigtige

    Hvis forretningen, du har handlet ved, fx har trukket et højere beløb end det, I har aftalt, skal du først prøve at kontakte forretningen.

    Får du ikke det ønskede resultat ud af det, kan du lave en indsigelse via dette link.