Renteændring

Renteforhøjelse den 4. maj 2023

Nationalbanken har med virkning fra den 17. marts 2023 forhøjet renten med 0,50%. Det var den sjette renteforhøjelse fra Nationalbankens side siden sommeren 2022. Det har også betydning for renterne her i banken, hvor renten forhøjes på en række indlånsprodukter og på udlån for både privatkunder og erhvervskunder. Forhøjelserne får virkning fra den 4. maj 2023.

Vi har netop igen åbnet for indskud på tre nye højrentekonti, hvor rentesatserne afhængige af bindingsperioden ligger mellem 2,00% og 2,60% p.a.

På Fri Opsparing og på Pensionsopsparinger forhøjes rentesatserne til hhv. 1,25%, 1,50% og 2,00% p.a. i beløbsintervallerne under 100.000 kr., fra 100.000 til 500.000 kr. samt for beløb større end 500.000 kr.

På ungdomskontiene Jackpot og 2for1 konti og Opsparinger samt på Børneopsparing, Gavekonto, Boligkonto, Fakkel Opsparing og VP Afkastkonto forhøjes renten med op til 0,50 procentpoint.

Det er igen blevet muligt at opnå en attraktiv positiv rente på opsparingskonti, hvorfor det har betydning, at du har de rigtige kontotyper, som er afstemt med dine ønsker og behov. Almindelige transaktionskonti, herunder lønkonti forrentes fortsat med 0%. Men der er flere attraktive alternative kontoformer i banken.

Den højeste rente opnås ved at binde pengene på en højrentekonto – op til 2,60% p.a.
På Fri Opsparing kan der hæves gratis én gang månedligt. Her ligger satserne fra 1,25% til 2,00% p.a.
På Fakkel Opsparing kan frit overføres til og fra kontoen, og her er forrentningen nu 1,00% for indestående under 100.000 kr. og 1,25% for beløb over 100.000 kr.

Du er som altid meget velkommen til at kontakte banken for rådgivning om placeringen af dine indlånsmidler.

På variabelt forrentede udlån og kreditter (undtaget realkreditlignende prioritetslån) forhøjes renten med 0,50 procentpoint.

Vær fortsat opmærksom på, at den seneste tids renteforhøjelser har medført længere løbetid på flere typer af lån. Den forventede nye løbetid på de enkelte lån fremgår af de oversigter, som banken løbende har fremsendt. Du er altid velkommen til at kontakte banken, hvis du ønsker din låneydelse forhøjet, så løbetiden nedbringes, eller du i øvrigt ønsker rådgivning om renteforhøjelsernes betydning for dig.

Se bankens priser her